Et kort rids af Ryslinge Skulpturparks historie

Ryslinge Skulpturpark er beliggende i en flad dal ved gården Lavvang vest for Ryslinge by. Jorden og landskabet er præget af fortidens klimaændringer i Danmark. Overfladen er gammel fjordbund.

Udgravninger har vist spor af menneskelig bebyggelse helt tilbage fra jernalderen.

I begyndelsen af 1990’erne fik en lille gruppe mennesker idéen til en natur- og kunstpark i Ryslinge, en park, som skulle være til glæde for byens borgere og for besøgende gæster i Ryslinge.

Den kreative hjerne bag kunst- og naturprojektet ved Lavvang var Jens Bollerup, direktør for ”Lørup Gruppen”. Gunnar Landtved kunne få brakstøtte på den del af jorden, som Gunnar ejede, hvilket gjorde idéen økonomisk realiserbar. Ud over Gunnar og Jens Bollerup bestod gruppen af cand. hort. Ole Arenfalk og kunstnerne Jørn Svendsen og Søren West. Senere kom Mads Bisgaard til.

Med økonomisk støtte fra Fyns Amt lykkedes det at få gennemført en naturgenopretning af Sallinge Å, som løber gennem området. Åen var i slutningen af 1950’erne blevet rettet ud, og man ønskede nu at genetablere de mange krumninger på åen for på denne måde at bringe den tilbage til sin oprindelige, naturlige form.

Fyns Amt bevilgede kr. 600.000,- til projektet, som blev gennemført i begyndelsen af 1990’erne

Flere af Jens Bollerups projekter blev realiseret i parkens første år. Gunnar Landtved, medstifter af parken, ejede hovedparten af de godt 6ha land, som udgør parkens samlede areal. Ryslinge kommune ejede ca. 1,2 ha af dette areal, et jordstykke, som kommunen fra begyndelsen beredvilligt lod indgå i skulpturparkens område.

Økologisk Skupturpark Fyn blev indviet i 1995, og formålet med parken var at præsentere dansk kunst, fortrinsvis land-art, i samspil med dansk natur. Området blev beplantet med gamle danske buske og træsorter efter en beplantningsplan udarbejdet af Ole Arenfalk.

De involverede kunstnere i skulpturparken var Erik Brandt (”Himmelhullet”), Frede Troelsen (”Frugtbarhedssymbolet”), Ida Holm Mortensen og Birgitte Thorlacius (”Labyrinthen”) og Ole Sjøvold (halmskulptur). Kan I huske halmskulpturen? Klaveret?

I 1995 blev parkens sø udgravet, og jorden blev anvendt til Frede Troelsens ”Frugtbarhedssymbol”. Pengene til dette projekt kom også fra Fyns Amt.

Som det foreløbigt sidste kunstværk blev Søren Wests og Jørn Svendsens skulptur ”Fuglene” opstillet i 2001.

I 1996 tildeltes Gunnar Landtved Svend Saabyes initiativpris.

I årenes løb er der anlagt stier, bygget tre broer over Sallinge Å, indrettet en petanquebane, opstillet borde og bænke samt opsat informationstavler om planter og dyr i parken.

I forbindelse med etableringen af en udflytterbørnehave fra Ryslinge Børnehave blev der i slutningen af 1990’erne indlagt vand og strøm i den sydlige ende af parken.

I 2002 ændrede parken navn til Ryslinge Skulpturpark.

Arbejdet med oprettelse og vedligeholdelse af parken er i de forløbne år gennemført ved frivilligt arbejde.

Dog er de mere udgiftskrævende investeringer til f.eks. kunstværker blevet dækket af fonde, bl.a. har Den Faberske Fond ydet stor støtte til parken, både hvad angår indkøb af kunstværker samt til anlæg af stier m.m.

Parken benyttes dagligt af hundeluftere, børneluftere og af folk, lokale og tilrejsende, der bare vil gå en tur i gåafstand af Ryslinge. Hvor der i den første formålsparagraf var høje kunstvisioner – parken skulle først og fremmest være en kunstpark – så er virkeligheden i dag, at parken skal tjene som et åndehul, en mulighed for at få rørt sig udendørs, få frisk luft i lungerne tæt på Ryslinge by.

At man så får mulighed for at opleve god kunst samtidig er kun en ekstra oplevelse ved den park vi i bestyrelsen vil forsøge at bevare og udbygge.

I årenes løb er træerne vokset, og parken begynder efterhånden at ligne en ”rigtig” park. En rigtig park? Hvad er det? Vi har aldrig tilstræbt, at Ryslinge Skulpturpark skal blive til en meget friseret ”bypark”. Der skal være plads til det vildtvoksende, til vilde planter og en vild fauna, men der skal også være muligheder for at færdes tørskoet og sikkert på stierne, - også gerne for barnevogne og rollatorbrugere.

Da der opstod planer om at oprette et kunstmuseum på Midtfyn, var det en lange periode tanken, at dette museum, ”Nordisk Museum for Naivistisk Kunst”, skulle placeres i Ryslinge Skulpturpark.

De langvarige politiske drøftelser om museets oprettelse og beliggenhed lammede i en årrække bestyrelsens arbejde. Hvis museet blev en realitet, skulle parken være en museumspark med tæt tilknytning til museet. Hvis museet ikke blev til noget, skulle vi fortsætte planerne om at skabe gode rammer for en skulpturpark i Ryslinge. Der var tale om to forskellige parktyper.

Da museumsplanerne endeligt blev skrottet, kunne vi tage fat med igen at tænke fremadrettet på Ryslinge Skulpturpark.

For at give bedre støttemuligheder til parken fødtes ideen om at ændre parken fra en forening til en privat fond. Men det krævede noget kapital. Det lykkedes at skaffe den ved at kommunen donerede deres del af parken til bestyrelsen. Det drejede sig om 1,2 ha, og værdien af jorden gjorde, at fonden kunne dannes i 2011.

Overdragelsen af kommunens gave blev fejret i parken. Det var en festlig dag, hvor solen skinnede på glade brugere, arrangører og honoratiores.

Der blev holdt taler og der blev skålet i champagne. Se billeder fra den festlige dag her.

Den 25. august 2013 holdt Ryslinge Skulpturpark genindvielse af parken efter at handelen med Gunnar Landtved endelig faldt på plads.

Der kom rigtig mange af parkens støttemedlemmer og de fik en hyggelig eftermiddag med taler, kunstneriske indslag og champagne.

Du kan se billeder fra dagen her

Erik Skøtt havde i dagens anledning forfattet en sang til Ryslinge Skulpturpark. Den kan læses her.

Vi vil plante et træ

D. 27/10 -2014 plantedes to træer for at hædre Landinspektør Steen Nørgaard og tidligere formand for Faberfonden Ingolf Søgaard Andersen. De har begge ydet en stor hjælp for at støtte og bevare Skulpturparken - særlig på det tidspunkt, da parken forsøgte at købe den jord, som parken ligger på.

Parken var på dette tidspunkt i en meget kritisk situation, hvor der var frygt for dens fortsatte eksistens.

Faberfonden gav midler, så købet kunne realiseres, og Steen Nørgaard hjalp uden vederlag med alle landmåleropgaver. Uden deres indsats havde Skulpturparkens overlevelse været meget tvivlsom.

Under de to træer er der begravet to godt forseglet flasker med 3 dokumenter, som beretter om, hvorfor træerne er plantet.

Steen Nørgaards flaske ligger under et bøgetræ og Ingolf Søgaard Andersens ligger under et egetræ.

Anne Møllegaard og Christian Nielsen fra kommunalbestyrelsen var til stede og gav en hånd med, da træerne skulle plantes.

Du kan se dokumenterne ved at klikke på Ingolf Søgaard Andersen og Steen Nørgaard.