En Benny Anderseninspireret sang skrevet til Ryslinge Skulpturpark ved åbningen og fejringen
søndag den 25. august 2013.
Tekst: Erik Skøtt / MAS
Melodi : Barndommens Land
Parken er skøn,
lys og mild og grøn -
Ja - vi skal ud i naturen,
mennesker er jo skulpturen!
Mød os i sol og i vind
kind mod kind
Parkens natur
er en livsskulptur……
tusindfryd ser en kamille
stemmer vort sind, vi bli’r stille,
nyder en tudse på rov,
den er sjov.
Vandringer rundt
gør slet ikke ondt -
højen forceres med glæde
søen gir vovserne væde…..
bierne summer og ler,
se – det sker!
Kærlige fløjt
solen skinner højt.
Mennesker hygger og leger,
enkelte får sig en bajer.
Parken - en hyggelig ven……
pas på den
Se, det der sker,
når du går og ler:
fuglene svæve og dykke….
ja lad os ønske tillykke:
Sammen i sol og i smil
bli’r vi til.